Nyhedsbreve på mail og mobiltelefonen

Som medlem har du mulighed for at modtage vores nyheder på email og på mobilen. Vi skal blot have din email, så sender vi nyhedsbrevene til dig. Du kan altid selv afmelde nyhedsbrevene igen via link i de modtagne nyhedsbreve.

Hvis du ønsker nyheder på din mobiltelefon, skal du først have en mail registreret på dit medlemskab. Modtager du nyhedsbreve, så er din email registreret ellers kontakt vandværket, så registrerer vi din email.

Når du har en email på medlemskabet, skal din profil være aktiveret, du kan aktiverer din profil herunder. Kan du ikke huske om den er aktiveret, så aktiver den blot igen.

Du skal nu hente mobil app'en "Groupin - nær mig" på Appstore eller GooglePlay, når app'en starter skal du lave et Groupin log ind med din mail og den adgangskode du oprettede ved aktivering af profilen. Du vil nu kunne finde nyheder og begivenheder på app'en fra Kattinge vandværk.



Aktiver din profil her:





Nyhedsbreve fra vandværket

Udgivet den: 09. marts 2024 11:42:46 af Kattinge vandværk
Vand til Risen

Hej alle (og især de nye andeshavere i Risen).

Da vi nu kan levere vand i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens krav (kimtal 22 er målt til 24 i den nye ledning), igangsættes arbejdet med tilslutning af de sidste forbrugere på Rishøjvej og Rosenly.

KB Entreprise kommer senest onsdag d. 13/3 og fortsætter til de er færdige og alt er ryddet.

Der må forventes en korterevarende afbrydelse (et par timer) af vandforsyningen i den nordlige ende af byen mens der tilkobles ledning til Rosenly.

Udgivet den: 02. december 2023 09:29:32 af Kattinge vandværk
Udvidelse Risen
Tilslutning af nye forbrugere

Til alle andelshavere.

Det afsluttende arbejde med tilslutning af de 20 nye forbrugere / andelhavere i Kattinge Vandværk udføres efter aftale med entreprenøren i uge 49.

Der forventes derfor en afbrydelse af vandet i et par timer mandag d. 4. december mellem 08 og 16.

Mvh
Kattinge Vandværk

Udgivet den: 04. november 2023 12:44:45 af Kattinge vandværk
Udvidelse, Risen

Hej Alle

Vi har stadig ikke fået tilsluttet de nye andelshavere i Risen.

Vi har fortsat et kimtal 22 problem, som formodentligt skyldes, at der er løsrevet biofilm på de eksisterende rør i Kattinge Bygade.

Vi måler stadig kimtal over 300 for enden af den nye ledning og 270 ved de sidste tilslutninger på Kattinge Bygade, men kun 7 på værket. Grænseværdien er 200 (dog skal vi først udstede kogeanvisning, når vi har analyser over 2.000).

Dvs. man kan uden problemer bruge vandet direkte fra hanen, men principielt må vi ikke tilslutte de nye før vi har et analyseresultat under 200.

Der er senest udtaget prøve 31/10, hvorfra vi fik resultatet i går. Der er renskyllet konstant siden da, og der tages ny prøve 7/11 med resultat 10/11

mvh
Kattinge Vandværk

Udgivet den: 04. november 2023 12:36:06 af Kattinge vandværk
Indmåling af ledningsnet

Hej Alle

I morgen søndag d. 5. november skal Lorentz og Jesper rundt og foretage indmåling af målerbrønde og stophaner, så hvis det pusler i haven er det nok bare dem.

Det offentlige Ledningsejerregister (hvor alle graveentreprenører skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i terræn før de graver) skal forbedres - derfor er der nu krav til os om at vi har indmålt vores ledningsnet så nøjagtigt som muligt.

mvh
Kattinge Vandværk

Udgivet den: 26. september 2023 19:18:12 af Kattinge vandværk
Udvidelseprojekt Risen


Udgivet den: 11. april 2021 19:37:21 af Kattinge vandværk
Nyhedsbrev fra Kattinge Vandværk
Vandværket har fået en hjemmeside

Nu kan du besøge Kattinge vandværks hjemmeside på http://www.kattingevandværk.dk

Her kan du læse lidt om vandværket, hente vedtægter og regulativ samt downloade analyseresultater fra vandprøver tilbage fra 2013 og til nu, tidligere regnskaber og referat fra den sidste generalforsamling.

På hjemmesiden finder du også en række gode vandråd.

Hjemmesiden er sat op via Groupin og du kan derfor også få nyheder på mobilen sammen med dine nyheder fra bylauget. Dette kan du få ved at gøre følgende:

1. Download Appen ved at søge på “Groupin - nær mig” på mobilen ( Appstore / GooglePlay ).

2. Når app’en starter, skal du tilføje Kattinge i listen over “Mine steder”.

3. Har man aktiveret sin profil, kan man logge ind via knappen "Groupin login". Nu kan du også læse alle nyheder fra vandværket.

Har man ikke en aktiv profil kan man aktiverer den her : http://web.groupin.dk/0000000025/page2.html

Har du spørgsmål eller ideer til hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte os på kattinge.vandvaerk@gmail.com.

Venlig hilsen
Bestyrelsen