Kattinge Landsby, Værk og Søer

Kattinge Landsby med Kattinge Vig og Bognæs mod nord og Nebbe Slot samt Kattinge Værk og Sø mod nordøst.

Kattinge Landsby med Kattinge Vig og Bognæs mod nord og Nebbe Slot samt Kattinge Værk og Sø mod nordøst.
Kattinge-området ligger ved Kattinge Vig og halvøen Bognæs i den inderste del af Roskilde Fjord. Området omfatter den gamle Kattinge Landsby, det middelalderlige Nebbe Slot og mølle- og industrianlægget Kattinge Værk samt Søerne, der via åsystemet strækker sig gennem det bakkede istidslandskab op til det sagnomspundne Lejre.
Kattinge er formentlig en af de smukkeste og bedst bevarede landsbyer i Danmark, og fjordlandskabet omkring Kattinge Vig og Bognæs betegnes af Fredningsstyrelsen som ”mere end et typisk og smukt dansk landskab, det er enestående.” Samtidig har området en spændende historie, der i det følgende skitseres i et bredere perspektiv.
De ældste tider
Landskabet blev dannet ved afslutningen af den seneste istid, idet smeltevandet løb fra Lejre mod nord, hvorved det dannede å- og søsystemet til Kattinge Vig og ådalen til Lejre Vig.
I det 6. årtusinde f. Kr. trængte havet ind i Roskilde Fjod, hvilket medførte jæger- og fiskerbopladser langs kysterne. I bondestenalderen blev jægerne og fiskerne bofaste, idet der fra denne periode bl.a. er fundet lerskiver med soltegn, ligesom der er gravhøje fra bronzealderen og fund frajernalderen, da Kattinge formentlig blev grundlagt .
Fra vikingetidener der i den østlige ende af Store Kattinge Sø fundet rester af en kristen kirkegård fra 900-tallet.
Samtidig er Kattinge-søerne og åsystemet traditionelt blevet tillagt betydning som vikingernes vandvej til Lejre, idet det nuværende søsystem udgjorde den inderste “arm” af Kattinge Vig og strakte sig op til Lejre. I Pontoppidans “Danske Atlas” fra 1764 gives der således følgende beskrivelse (kap. XI):
"Haven ved Lethreborg giennemskiæres af Kornerup Aae, i en jevn Canal, som tager mod en temmelig Baad, hvilken derfra kannd gaae i Isefjorden .. Tilforn havde Kornerup Aae, som gaar forbi Leyre, været navigable og stor nok, til at tage mod de Tiders Snekker eller Krigs Skibe. Men da alle ferske Vande hertil Lands og andensteds, Kiendeligen formindskedes, saa flyttede Kongerne deres Boelig og tillige Landets beste Næring, til den næstliggende og allerede i Fremvext staaende Kiøbstad Roeskilde".
Tilsvarende beskrivelser gives i senere historiske fremstillinger, men i de senere år har den almindelige forestilling, i det mindste i Lejre, dog været, at indsejlingen er sket fra Lejre Vig gennem Lejre Å, muligvis kun op til den lavt beliggende Gevninge Kirke.
Nebbe Slot og Bistrup Mølle i middelalderen
I middelalderen skete der en udvidelse af landbrugsarealet og grundlæggelse af nye landsbyer og kirker, ligesom kongen og stormændene byggede slotte og borge.
Denne udvikling afspejles også i Kattinge, der først nævnes i 1289. I middelalderen hørte landsbyen under godset Nebbe Slot, der blev opført i 12-1300-tallet på landtangen eller “næbbet” ved udløbet fra de nuværende Kattinge Søer. Samtidig anlagdes en dæmning hen over udløbet, hvorved forbindelsen til fjorden blev afbrudt og søerne dannet.

Nebbe Slot

Slottet ses nu som de tre lave banker sydvest for slusen ved Kattinge Værk. Det var en typisk middelalderborg af “mottetypen”, idet der på den sydligste banke stod et forsvarstårn, motten, mens der på den midterste stod et forværk til selve borgen, der stod på den nordlige banke.
I 1364 blev Nebbe overtaget af Valdemar Atterdag, der indsatte en foged på Nebbegaard i Kattinge, men i 1375 blev borgen overdraget Roskilde-bispen - bl.a. som erstatning for København! – og styret fra Bistrupgaard ved Roskilde.
Nebbe er aldrig blevet undersøgt systematisk, men der er gjort en del fund, ligesom der opbevares munkesten og mønter fra Erik Klippings tid.
Efter bygningen af dæmningen blev afløbet fra søerne ledt ud i den østlige ende af Kattinge Sø og ned til Bistrupgaardpå det nuværende Sct. Hans Hospitals område, hvor det drev den gamle Bistrup Vandmølle.

Mølledammen havde også betydning for Bistrup som et kendt valfartssted i middelalderen, idet dens sivevand formentlig gav anledning til den kendte helligkilde, Christi Blods Kilde, der sammen med den anden attraktion, “Det Blødende Krucifiks”, tiltrak syndere og folk med dårligdomme fra nær og fjern, idet der samtidig blev afholdt store markedsdage, hvor man også kunne slå en handel af og forlyste sig på forskellig vis.
Efter Reformationen i 1536 forsøgte øvrigheden at komme disse valfarter med tilhørende markeder til livs; således raser den første evangeliske biskop i Roskilde, Peder Palladius, over Bistrup og skriver et sted:

“Gud give at Folk nu - i det klare Evangeliums Lys - vilde holde op med at bisse til det formaledidede (forbandede) Sted Bistrup og til andre saadanne Steder, hvor Djævlen og Paven har haft deres Kram og holdt Krohus og Horehus for alle dem, som ville bole dér med deres Afguder.”

Imidlertid kunne hverken denne salut eller Roskilde Landemode standse valfarterne til Bistrup. I 1594 befalede Frederik den II da, at Bistrup Kirke med Det Blødende Krucifiks skulle rives ned, og kort efter blev også landsbyen Bistrup nedlagt.
Hellligkilden forblev imidlertid på sit gamle sted, indtil mølledammen forsvandt!

Landsbyen før landbo-reformerne og Kattinge Værk

Efter Reformationen skete der en styrkelse af nationalstaten og kongemagten. Det økonomisk-politiske grundlag for dette var merkantilismen, der kan sammenfattes i målsætninger om positiv handelsbalance, selvforsyning og udvikling af indenlandsk industri samt stimulering af befolkningen. Den merkantilistiske politik var således rettet mod udviklingen af byerne, mens landbruget - der beskæftigede næsten 90 pct. af befolkningen – blev forsømt.

For Kattinge afspejler dette sig i bøndernes forhold og Kattinge Værk. Ved Reformationen blev Bistrupgaard overtaget af kronen, men i 1661 blev godset foræret til København som tak for byens indsats under svenskekrigene. Herved blev det meste af Kattinge underlagt magistraten.[1]

Der var oprindeligt 16 gårde i Kattinge, foruden huse til landarbejdere og håndværkere, der var placeret i en rundkreds omkring den åbne plads, forten, der blev benyttet som drikkested for kreaturerne og var landsbyens samlingssted.

Hver gård og de fleste huse havde et indhegnet stykke jord, toften, og uden om landsbyen lå bymarken, der blev dyrket i trevangssystemet, idet man skiftede mellem afgrøderne hvert år. Vangene var inddelt i mindre åse, der igen var inddelt i lige så mange agre, som der var gårde. Uden om bymarken lå overdrevet til græsning.
De enkelte gårdes jord var således spredt ud over bymarken, hvorved markarbejdet måtte ske i fællesskab. Det var en besværlig driftsform og høstudbyttet var kun 4-5 fold mod nu 25-30 fold, og når bondens udgifter var trukket fra, var der ikke noget tilovers til udvikling i landsbysamfundet, som det ses af et forenklet driftsregnskab:
Landsbyen blev styret af bylauget, der traf beslutninger om dyrkning af jorden, vedligeholdelse af vejene og stridigheder internt og med godset. Endvidere hjalp det under sygdom og nød og afholdt de årlige fester i form af fastelavnsgilde, ornegilde, Mikkelsgilde og julegilde.

En relativt ukendt del af dansk industrihistorie er det merkantilistiske mølleanlæg Kattinge Værk. I 1753 fik godsforvalter Henrik Rosted tilladelse til at anlægge to stampemøller ved Kattinge Sø, der blev opført i 1754 og 1761 ved en ny sluse, ligesom der i 1769 blev anlagt en grynmølle.
I 1768 overdrog Rosted værkerne til et interessentskab, idetkøberne var kongefamilien, adelen, Københavns borg-mester, landets førende jødiske rigmænd og andre standspersoner.
Stampemøllerne blev anvendt til valkning af klæde, hvorved forstås en behandling af vævede uldstoffer, der passerer gennem et stampeværk. Herefter udskylles valkemidlet, og tøjet rulles og udspændes til tørring. Klædet blev transporteret til og fra København, vel især fra de kongelige klædefabrikker.
Endvidere blev grynmøllen anvendt til maling af perlegryn, bankegryn og femerske gryn og var i samtiden “en stor Sjeldenhed”.
Værket var delvist en kongelig virksomhed, der havde en fast afsætning til staten, men samtidig førte Rosted en aktiv markedsføring for at afsætte produkterne. I pagt med tiden var han således både en merkantilistisk embedsmand og liberalistisk industrientreprenør.

Landboreformer

Atriden om vandstanden og udviklingen i 1800-tallet

O. 1750 medførte bl.a. stig-ninger i kornpriserne og de fysiokratiske og humanistiske tanker en stigende interesse for landbruget og bøndernes for-hold, hvilket fra 1780’erne førte til de store landboreformer.
På Bistrup Gods blev disse allerede påbegyndt i 1760’erne. Udskiftningen af landsby-fællesskabet fandt sted fra 1786 til 1797 og indebar, at hver gård fik et stykke jord og bonden selv bestemte dyrkningen af det. Som det fremgår af udskiftningskortet, blev jorden delt i stjerneform, idet det blev nødvendigt at flytte 8 af gårdene ud på overdrevet.
Dette medførte samtidig, at den fælles dyrkning af jorden forsvandt. Samtidig skete der en forbedring af driftsformen. I 1865-66 blev gårdene i Kattinge solgt til selveje.
Reformerne medførte den ønskede forøgelse af udbyttet, hvorved bønderne fik bedre forhold, mens husmændene fik dårligere forhold.
Samtidig forsvandt en væsentlig del af landsbyfælles-skabet, hvorved bylauget gradvist mistede sin betydning.

Samtidig var der en række stridigheder mellem Kattinge Værk og bønderne om vandstanden i søerne, idet bønderne mente, at værket havde opstemmet vandet, hvorved deres engarealer var blevet oversvømmede.
I 1781 førte dette til en retssag, der først blev afsluttet i 1784 med et forlig. Den officielle fastsættelse af den nye vandstand fandt sted den 30. juli 1784, da der blev nedsat en såkaldt flodemaalssten ved slusebroen mellem Store og Lille Kattinge Sø.

Flodemålsstenen

Flodemålsstenen var en tilhugget kampesten, der havde indhugget Københavns stadsvåben og årstallet 1784. Betydningen af denne begivenhed fremgår af, at den blev overværet af Københavns borgmester, birkedom-meren, godsforvalteren på Bistrupgaard og direktørerne for Kattinge Værk samt alle godsets bønder i Kattinge.
Stenen stod ved slusebroen indtil 1927, da blev flyttet til Sct. Hans Hospital.
Her fandt undertegnede den i 1993, og den 27. august 1996 blev den flyttet tilbage på sin oprindelige plads ved en højtidelighed, hvori bl.a. deltog borgmestrene fra Roskilde og Lejre, direktøren for Sankt Hans Hospital, de historiske foreninger i Lejre samt Kattinge Bylaug og mange borgere fra Kattinge.

Samtidig medførte udviklingen i 1800-tallet en nedlæggelse af valkemøllerne ved Kattinge Værk, mens grynmøllen ændrede sig til en mere traditionel mølle. I 1890 blev den flyttet til Kattinge, hvor møller Reimert opførte en vindmølle, der senere blev til en købmandshandel.
Årsagen til dette var, at Kattinge Værk blev købt af etatsråd C.W. Ferslew, der opførte en cellulosefabrik og flere nye bygninger ved værket, herunder en herskabelig beboelse, og anlagde haven og parken med udsigt over fjorden. Cellulosefabrikken var i drift indtil 1910, da den blev nedlagt på grund af nye toldregler, og samme år døde Ferslew.
Fra 1914 til 1917 blev hele ejendommen igen erhvervet af Københavns Kommune

Det moderne landsbysamfund

Efterkrigstiden var jo præget af høj økonomisk vækst, teknologiske fremskridt og overgang fra landbrug til industri og service, hvilket medførte en vandring fra land til by og et gennembrud for velfærdssamfundet, der samtidig medførte en stigende interesse for de kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Endvidere har udviklingen af informationssamfundet muliggjort udflytning af virksomheder til landområderne.
Denne udvikling afspejles også i Kattinge, hvor landbruget ikke længere er det dominerende erhverv, idet alle gårdene blevet nedlagt som fuldtidslandbrug, og næsten alle ejendomme er blevet opkøbt af tilflyttere, der har deres job uden for lokalområdet. Endvidere er de gamle håndværk forsvundet, og møllen og købmandshandelen lukkede i hhv.1958 og 1992.

Bevarende lokalplan

I 1980’erne arbejdede bylauget og kommunen på en bevarende lokalplan for landsbyen, der dog ikke blev vedtaget, men den anvendes i såvel lokal- som regionplanlægningen.

Forsiden til bevaringsvejledningen og registreringerne for Kattinge Landsby, der fulgte med Lokaplanen og har været retningsgivende for planlægningen siden 1980'erne.

De senere års udvikling i landsbyen har forstærket behovet for en sådan bevarende lokalplan, og i august 2009 vedtog Lejre Kommune at udarbejde en sådan udgangspunktet er den gamle lokalplan.

Kattinge Værk blev anvendt af Sct. Hans Hospital frem til 1960’erne og anvendes nu som natur- og aktivitetscenter. Det i 1917 opførte elektricitetsværk – Slusehuset – anvendes til regulering af vandstanden, ligesom Roskilde Amt i 1990 byggede en fisketrappe. Tilbage står den gamle hovedbygning og Ferslews villa med tilhørende park I 1996 blev området overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. I 1980 blev Boserupskoven og Kattinge søerne fredet, men Kattinge Værk blev undtaget herfra. Flere af bygningerne er tegnet af Martin Nyrop og burde være fredede.
Endelig blev det gamle Nebbe Slot fredet i 1970 og ligger nu som et gådefuldt minde fra middelalderen. Fjordlandskabet ved Kattinge Vig og Bognæs ligger stadig næsten uberørt hen og betegnes, for igen at citere Fredningsstyrelsen, som ”vel Sjællands mest yndefulde og
helstøbte fjordlandskab”.

Med disse herligheder er det ikke overraskende, at området omkring Kattinge Vig og søerne er blevet et søgt udflugtsområde. I takt hermed er området blevet underlagt en række fredningsbestemmelser, men naturværdierne er truede af udviklingen, ligesom vandind-vindingerne ved Lejre medfører en tørlægning af vådområderne og ødelæggelse af det naturlige plante- og dyreliv. Den gamle flodemålssten kan derfor stadig have betydning som vogter over vandstanden i Kattinge Søerne!

Litteratur

Christensen, V., 1917: ”Kattinge Søer og Værk”. Historiske Medd. om Københavns Amt, 1917-18, Bind 6.
Færregaard, L., 1992: Lidt af Kattinges historie. Note.
La Cour, V., 1955: Nebbe. Historisk Samfund for Københavns Amt.
Linvald, A., 1932: Bistrup - Byens Gods. 1601-1931. Københavns Kommunalbestyrelse.
Refsgaard. M., 1994: Kattinge Værk og Søernes historie. Lokalhistorisk Kreds for Herslev Sogn. I Roskilde-samlingen, Roskilde Bibliotek.
___, 1996: ”Kattinge Landsby”; ”Nebbe Slot”; ”Kattinge Værk og Sø” og ”Flodemålsstenen”. Serie udgivet af "Det historiske landskab - museet uden vægge" i f. m Kulturby 96. I "Fra landsby til landsby langs åer, søer og strande - igennem marker og skove", Lejre Fredningsforening under redaktion af Jørgen Olsen, 1998.
___, 2005: Kattinge Landsby, Værk og Søer. Et lokalområde i økonomisk-historisk perspektiv. Aarhus.


[1] Dog kom 4 af gårdene i løbet af middelalderen kom ind under Roskilde Domkirke. I 1670 blev de kongelige rytterbønder, og i1694 kom de under Lindholm Gods, indtil de fra 1870-1912 blev solgt til selveje.

Udklip om Telefon Centralen i Kattinge (tilføjet jan 2016)

Kattinge Mølle